Generalforsamling i Tunø Købmandsandel a.m.b.a.
Kr. Himmelfartsdag, den 9. maj, kl. 11.00 i Forsamlingshuset
Tunø Købmandsandel a.m.b.a. har i 2023 haft sit første driftsår. På generalforsamlingen vil der blive orienteret nærmere om salget af andele i 2023, og hvordan Tunø Købmandsandel har været i stand til at yde lån til vort købmandspar, Anders og Anita, i form af lån til sikkerhedsstillelse overfor leverandører og lån til varelager.
Dagsordenen er som følger:
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
- Eventuelt
På valg til bestyrelsen er Claus E. Olesen og Jens Davidsen og på valg er suppleanterne Susanne Langhoff og Lars Løhndorf. Alle er indstillet på genvalg. Revisor Michael Vogelius er ligeledes indstillet på genvalg.
Der kan på generalforsamlingen købes øl, vand og vind til Forsamlingshusets meget fordelagtige priser.
På gensyn, den 9. maj.
Tunø Købmandsandel a.m.b.a.
Claus E. Olesen, formand




